Antiinflammatorisk vintersuppe

Præcis som opskriften på glutenfrie boller er varme supper på listen over obligatoriske vinterretter. De skal helst give varme i kroppen og kradse lidt i næsen. 

Denne suppe er specielt god, hvis du mærker årets snue være på vej. Jeg garanterer for, at en stor portion (og gerne flere dage i træk)  gul eliksir vil hjælpe helbredet og kroppen på vej, så du (måske) kommer igennem vinteren uden en dag på sofaen. Og hvis du allerede ligger der, at du hurtigt vil rejse dig igen. boller

Jeg elsker følelsen af at række ind i køleskabet og hive mere eller mindre tilfældige gode råvarer ud og blende dem sammen og se, hvad der kommer ud af det. Denne suppe er konstrueret ud fra antiinflammatoriske ingredienser alene, så din krop (og dine smagsløg) vil med garanti takke dig!
Løg, hvidløg, gurkemeje og ingefær støtter alle op om kroppens antiinflammatoriske processer, styrker dit immunforsvar og gør dig i stand til modstå årstidens virusangreb.

Det samme gør rød peber, mandler, tomater og spinat. Kokosmælken giver en dejlig cremet konsistens og fylde.

Sådan gør du:

Hak løg og hvidløg fint. Hak tomater og peberfrugt. Svits det hele sammen med spinat på en varm pande med kokosolie.
Hak gurkemeje og ingefær fint, kom det hele i en gryde.
Tilsæt kokosmælk og grøntsagsfond.
Lad simre under låg i 1/2 time. Smag til med salt og peber.
Pynt med hakkede mandler eller græskarkerner og en teskefuld olivenolie.

Bon appetit!

 

...Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram  

AftenKathrine BachComment