Verdens bedste burger

Verdens lækreste burger, så er det sagt! 
Jeg tør godt stå inde for den her smagseksplosion af burger. Opskrift og sammensætningen er skabt efter mine egne krævende smagsløg, og hele apparatet af både salt, sødt, surt, stærkt og friskt bliver tilfredsstillet med den her sag. Prøv den. Du kommer til at elske den, og den er også dekorativ og lækker, når du har gæster. Køb burgerbollen eller brug opskriften fra de glutenfrie boller her på bloggen. I så fald kan du presse dem lidt fladere og kom sesam på, inden du bager dem. 
 

Sådan gør du:

Bøf:

Riv løgene på den store side af riven i kødet, tilsæt salt og lad kødet hvile i køleskabet, mens du tilbereder de andre ting.  

Kom olie på panden og steg bøfferne på hård varme. Verdens lækreste fif er at lægge en fed skive gedeost på bøffen, når du har vendt den. Gerne en skive Tebstrup gedeost, som er blød og cremet uden at være alt for dominerende i smag. 

 

Bløde løg:

Skær løgene i ultratynde både og sæt dem over på en varm pande dækket med oliven eller rapsolie. Steg med høj varme, mens du rører rundt i fem minutter, de må ikke brænde på, men skal blive gyldne og bløde. Så skruer du ned til svag varme og rører  i ny og næ. Efter en halv time giver du løgene sukker og salt og rører lidt mere den sidste halve time, til de er bløde og karameliserede.

Salsa:

Hak mango, tomater og løget småt i en skål. Jeg ææælsker chili og har igennem mange år vænnet mine smagsløg til maksimum styrke, så jeg tager gerne og hakker en halv habernero i salsaen. Det er ikke altid lykken for mine gæster. Hvis du endnu ikke er et full grown chilimonster, så tag 1 eller 1/2 almindelig rød chili og hak i. Smag lige på den først, de varierer meget i styrke, men husk på, at salsaen GERNE må have bid.

Avokadocreme:

Halver avokadoerne og kom dem ned i en skål. Brug en gaffel til mose avokadoerne. Snit hvidløget fint og bland med avokadomassen. Kom saften fra limen. Hak koriander groft og bland det hele sammen. Smag til med salt.

Tilbehør almindelige pommes eller bønnefritter: 
 

Hvis bønnerne er frosne, kom kogende vand over dem, kom derefter nok med olivenolie og salt på bønnerne og læg dem ved siden af hinanden på en bageplade. Kom i ovnen på 200 grader i 40 minutter eller indtil de bliver lidt brunlige og sprøde.  

Velbekommen. 

 

...Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram  

 

 

 

 

 

Nilo Rosa ZandComment