SØSTER møder: Hanne Hvattum

Kort om mig:

Hej. Jeg heter Hanne Hvattum. Jeg skriver og fotograferer og skaber rum, som mennesker kan mødes i. 

 

Hvad betyder det for dig at formidle igennem ord og fotos? 

Ord og billeder er redskaber, jeg bruger for at skabe forbindelse. Både til mit eget indre, til verden og til mennesker omkring mig. Jeg har altid haft en længsel efter at begribe livet, og selv om jeg er udmærket klar over, at vi som mennesker ikke er i stand til at fatte eksistensen fuldt ud, så hjælper det mig at skrive og fotografere til at være her på en dybere og mere nærværende måde. Det åbner mine sanser, skærper min opmærksomhed og får mig til at føle mig forbundet med livet. Og det får mig til at huske på, at jeg indgår i noget, der er større end mig selv.

Jeg tænker ofte, at ord og billeder er en slags ”støttehjul”, som jeg har brug for, for at lære at være tilstede i verden. For at lære at se. Måske kommer der en dag, hvor jeg ikke har brug for dem længere. Hvor jeg er i stand til bare at være her, uden at holde fast eller prøve at forstå. Indtil den dag, bliver jeg nok ved med at skrive og fotografere. Det er blevet min måde at forholde mig til verden på.

Hvornår fandt du ud af, at det var en mulig livsvej?

Det er sket gradvis over mange, mange år. Først skulle jeg lære at lytte til min krop, så jeg rent faktisk kunne høre det, den prøvede at fortælle mig. Da jeg efterhånden lærte at være så stille og så meget tilstede, at jeg kunne høre mit hjertes hvisken, skulle jeg stadig finde modet til faktisk at handle på det, jeg hørte. Styrken til at turde dele mine ord og mine billeder med andre. Og tilliden til, at der findes nogen derude, der har brug for det, jeg skaber.

Det, at finde min livsvej, og turde at gå den, har været en lang rejse. Jeg er på ingen måde nået frem endnu. Jeg er på vej og føler mig ikke længere grundforvirret over, hvad jeg skal med mit liv. Hver dag er stadig en øvelse i at lytte lidt dybere og handle lidt modigere. Intet er færdigt eller afklaret. Der dukker hele tiden nye tråde op, der gerne vil væves ind i det store billede. Nye afstikkere på livsvejen, der fører mig nye steder hen. Sådan tror jeg, at det altid vil være.


Hvornår har du sidst skabt noget, du var virkelig stolt af?

For nogle uger siden lavede jeg nogle portrætter af min mor, og det var en helt særlig oplevelse for mig. Det var som om, jeg lige pludselig var i stand til virkelig at se hende – ikke bare som min mor, men som det hele menneske hun rent faktisk er, fuld af visdom, kraft, sårbarhed, melankoli, kærlighed og styrke. Det var meget rørende for mig at tage de billeder, og jeg bliver stadig glad og stolt af at kigge på dem. Både fordi billederne føles ægte og sande og åbnede noget nyt i mellem mig og min mor – og fordi de minder mig om, at jeg er i stand til at se og blive set af andre mennesker. Hvis bare jeg tør at åbne mig for dem.

Hvordan vil du definere det at være kreativ og leve som kreativ?

At være kreativ er at være i stand til at få en vision – og bringe den ud i livet. Gøre den virkelig! Det handler om at være åben nok til at modtage inspiration fra sine omgivelser – og derefter være fokuseret nok til at omsætte inspirationen til handling. At tage alle de små beslutninger, der skal til, og gå alle de skridt der er på vejen, uden at give slip, når tvivlen dukker op. For det gør den altid.

Det har altid været nemt for mig at få visioner og idéer. Jeg er en drømmer, der bliver inspireret af alt og ingenting. Men jeg har skulle lære at færdiggøre mine idéer. I mange år gav jeg bare slip på mine projekter, når tvivlen og udfordringerne dukkede op og gik i stedet i gang med noget nyt. Som jeg også forlod, når det ikke føltes sjovt længere. Min skrivebordsskuffe var på et tidspunkt så fuld af halvfærdige projekter, at jeg ikke kunne bære det længere. Så forstod jeg, at jeg blev nødt til at lære at følge mine ting til dørs, til trods for al den tvivl, der fulgte med.

Det er først nu, hvor jeg både kan lade mig inspirere OG holde fokus længe nok til at gøre idéerne virkelige, at jeg føler, jeg lever et kreativt liv.

 

Du har også en spirituelt/holistisk tilgang til livet. Hvordan forener du din kreativitet med spiritualiteten? 

At være spirituel er, for mig, ikke andet end at være opmærksom på, at livet er videre og bredere og dybere, end vi som mennesker kan fatte og begribe. Det handler om at være i kontakt med følelsen af, at livet er et mysterium. Ikke bare når jeg sidder og mediterer eller går en tur i skoven på en smuk forårsdag, men også midt i den helt almindelige hverdag, blandt vasketøj, larm og eviglange to-do-lister. At give mig tid til at opleve det under, som livet er, i selv de mindste ting; dufte til blomsterne, lægge mærke til den måde lyset falder ind af vinduet på, virkelig at se den glæde, der stråler ud af min datters øjne. Hele tiden huske, at jeg er midt i noget stort og ufatteligt. At livet er en gave, trods alt.

Jeg oplever helt konkret, at min evne til at være kreativ hænger sammen med min evne til at være i berøring med livets mysterium. Når jeg bliver opslugt af trivialiteter og hænger mig op i alle mulige små hverdagsproblemer, lukker min kreative åre, og jeg føler mig grå og energiforladt. Når jeg så husker at åbne op for mine sanser igen, og give verden lov til at berøre mig på en dybere måde, vælter inspirationen og idéerne ind over mig, og jeg får en stor trang til at skrive og fotografere og formidle alt det, jeg oplever som smukt og forunderligt.

Er alle mennesker kreative, eller kan der være forskel på mængden af kreativ åre i en, tror du?

Jeg er overbevist om, at alle mennesker er født kreative. At vi alle har et potentiale til – og en dyb længsel efter – at skabe noget helt unikt, som kun kan blive til igennem os. Jeg tror, det ligger i vores natur. Men jeg tror også, at denne naturlige skaberkraft kan være blokeret og stagneret i forskellig grad. At mange af os har lært kun at lytte til vores hjerner, og derfor ikke hører, hvad vores hjertet fortæller os. Eller at vi på et eller andet tidspunkt er kommet til at tro, at vi ikke er gode nok, og det vi skaber, ikke har værdi for andre. Så vi kan lige så godt lade være.

Det med at åbne op for den naturlige skaberkraft, så kreativiteten kan strømme frit, interesserer mig meget. Ved siden af mit virke som fotograf og skribent, har jeg de sidste år arrangeret skrive- og bevægelsesworkshops, der på forskellige måder handler om at åbne op for skaberkraften. Det gør mig glad at dele de redskaber, jeg selv har haft så meget glæde af med andre. Jeg under alle at opleve, hvor frigørende det er, når de lukkede kanaler begynder at åbnes, så kreativiteten kan strømme mere frit.

Hvordan har det påvirket din kreativitet at få børn? 

Det har tvunget mig ned i min krop, ned på jorden, ned til en masse helt lavpraktiske gøremål og en masse ansvar. Det har været så sundt for mig, både som menneske og som kunstner. Selvfølgelig kan det også være frustrerende, at jeg ikke har lige så meget tid til at fordybe mig, som jeg havde tidligere, men i det store og hele har det at få et barn gjort mig rigere, mere jordforbundet og mere skabende. Der er kommet mere rytme og struktur ind i min hverdag, hvilket gør, at jeg faktisk får lavet og færdiggjort mere. Jeg er blevet bedre til at prioritere. Når der kun er plads og tid til det vigtigste, bliver det lettere at få øje på, hvad det vigtigste er.


Jeg kan også mærke, at jeg skriver og fotograferer på en anden måde nu, hvor jeg er blevet mor. Det er som om, jeg har fået adgang til nogle nye rum i mig selv. Der er både mere leg og mere alvor i mit liv nu. Større glæde og dybere sorg, mere sårbarhed og mere styrke. Det påvirker selvfølgelig mit arbejde. Jeg oplever, at det at få et barn har givet mig mod til at udtrykke mig fra et dybere og ærligere sted.


Hvilken enkeltstående begivenhed/bog/person har inspireret dig mest til at leve af at være kreativ? 

Jeg er formet af alle de eventyrlige historier, mine forældre læste for mig, da jeg var barn. Jeg er formet af, at jeg i starten af 20'erne havde en kæreste, hvis forældre skrev og malede, og de viste mig, at det er muligt at leve uden et fast arbejde. Jeg er formet af, at jeg en gang mistede et menneske, der fik mig til at indse, at livet er for kort til ikke at gøre det, man drømmer om. Jeg er formet af min smukke musikermand, der inspirerer mig til at lytte til livet, hver eneste gang han sætter sig ned ved sit klaver.

Patti Smith, Mary Oliver og Rinko Kawauchi har inspireret mig. Og Rumi! Bogen ”Courage to Create” af Rollo May. ”Kvinder Som Løber med Ulve” af Clarissa Pinkola Estés. ”Kreativitet” af Julia Cameron (den var livsændrende for mig, den gang for længe siden, hvor jeg ikke anede hvor jeg skulle). Jan Kjærstads bøger om Jonas Wergeland. Steven Pressfield. Marion Woodman! Tao te King. Nick Cave. Tara Brach. Og for nyligt: den rørende dokumentar om den Zen-buddhistiske munk og kok Jeong Kwan, der ligger på Netflix.


Og nu har jeg kun skrabet i overfladen. Listen er uendelig. 


Hvad kræver det at forfølge sine drømme, synes du? 

At man er villig til at lytte til sit eget indre.

At man tør handle på det man hører, selv om det kræver, at man kaster sig ud i det ukendte, igen og igen og igen.

 

YESYESYES. Hanne bliver en del af vores team, og du kommer til at høre meget mere fra hende. Du kan også tjekke hende ud og læse mere om hende her: www.hannehvattum.com

 

..Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram