Kathrine Bach

Jeg ved, at livet er plastisk og alle vores rejser giver os et nyt perspektiv på vores livstemaer. Derfor siger jeg altid JA til livet, til udvikling og til vækst. 

Tidligere har jeg etableret eget designstudio, et smykkefirma, jeg har blogget, åbnet butik og altid haft tillid til, at min skabertrang viser mig vejen. Det er samme tillid, der fik mig til at begynde min terapeutuddannelse og nu SØSTER. For at få en holistisk og dyb forståelse af mit eget og andres liv, symptomer og livsglæde og i den process kunne guide mennesker til at udnytte deres fulde potentiale.
Jeg søger viden, som jeg gerne vil dele med dig, og jeg har modet til at bane vejen for andre kvinder med den viden. SØSTER er skabt ud fra et inderligt ønske om at bringe balance og kærlighed til livet i alle dets øjeblikke. Det er mit ønske at skabe det nærværende rum med dig, igennem en klog og kærlig kvindeplatform. Igennem et fællesskab, jeg selv har savnet i mit liv, velvidende at vi er stærkere sammen end hver for sig. 

Når du læser bloggen, vil du se at maden og det at samles om måltidet er noget andet, som fylder i mit liv. En kilde til kæmpe nydelse, inspiration og oplevelse og i mine øjne grundlaget og udgangspunktet for optimal sundhed. Jeg eksperimenterer ofte i køkkenet med nye (for det meste) velsmagende retter, desserter og fermenterede drikke. Jeg glæder mig til at dele dufte, farver, konsistenser og smage med dig.

Oh! og så er jeg gift med min yndlingsperson, René. Sammen har vi skønne Vilda My på 3 år, og jeg er gravid med en lille babypige. 

I 2019 er jeg uddannet Lægeeksamineret Komplementær Hormonterapeut og vil inden da have mulighed for at tage klienter under supervision. Hvis det har interesse så send mig en mail på mail@kathrinebach.com

Se også et udvalg af mine grafiske prints på webshoppen: Trust Nature

Ikke at forglemme. Jeg er altid på udkig efter nye samarbejder og ny inspiration, så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du har kommentarer, gerne vil bidrage til bloggen eller har noget helt andet på hjerte. 


VELKOMMEN TIL VORES MODERNE TRIBE!

...Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram