"Graviditet er jo ingen sygdom"

Skålstørrelse LINSE
Jeg pander den næste, der med lys og overbærende stemme siger: Lille skat: ‘graviditet er jo ingen sygdom’ Disclaimer: Dette indlæg er skrevet under voldsom indflydelse af diverse destabiliserende hormoner. Tænk PMS gange 1000. Jeg er arrig, i ubalance og helt oppe i det røde felt både tårer og råbe wise. Læs: Dette er ikke et rosenrødt indlæg om, hvor lækkert min krop har det med at være gravid, hvor stor sexlyst jeg pludselig har fået eller, hvor fedt det er pludselig at kunne passe en BH skålstørrelse LINSE. Nej - Tænk Britney Spears i hendes dårlige periode. Det er mig og det her indlæg. Jeg har dog stadig mit hår. Endnu! 

Lykkelig og bræksyg  
Jeg er gravid. Det er et mirakel. Helt vidunderligt og overvældende fantastisk. På linie med at få min datter Vilda My og blive gift med René, det lykkeligste, der er sket i mit liv. På papiret - for sådan føles det bestemt ikke i ‘den virkelige verden’ i dette nu. Jeg ved med mit hoved, at jeg er lykkelig, men min krop tror, at den har influenza, tømmermænd og bræksyge på én gang. I går bevægede jeg mig rystende ned på gaden for at købe seaband i Matas mod kvalme. I ved, de der akupunkturarmbånd, der presser en plastikkugle med indbygget magnet ned i håndleddet. Det var fuldstændig som at gå gennem en sort tunnel de 500 meter til butikken, rystende og hvid som et lagen. Lyset for enden af tunnelen var den nydeligt highligt sminkede ekspedient, der med et lille dask langede papæsken over disken. Jeg flåede pakken op og placerede armbåndene på håndleddene og ventede og ventede lidt mere. Ingenting! Kroppen fejrede min købssejr med at gylpe den kvarte avokado jeg havde proppet i munden inden helt derop, hvor den ikke skal være. Gisp!

Krammere til den her lyserøde skumfidus  
Stadigt rystende. Ned på café Garage i den anden ende af gaden med tanke på udsigten til store, varme bamsekram af manden min. Kærlighed hjælper på alt - også graviditetskvalme. Jeg har kæmpe respekt for de kvinder, der tager turen solo. Håber de har dejlige venner, der står klar med kram. Man skal have kram. Altid. 
(Fun Fact: Mænd skal kramme flere minutter for at få samme skud samhørighedshormon, som kvinden får udløst ganske kort tid efter fysisk kontakt. Så mænd, kram løs og kvinder, hold fast. Lidt længere. Og lidt længere endnu.) Jeg er personligt den mest lyserøde, skumfidus romantiker, og har jeg armene om min René, så kan jeg klare alt. 
På cafeen fik jeg min redningsmand og superkrammer til at bestille en bolle med smør og ost. Jeg spiser hverken mælkeprodukter eller gluten btw ;) Mens jeg tygger i bollen, der langsomt vokser i munden, prøver jeg at acceptere at glædesrusen bare ikke kan trænge gennem kvalmevæggen lige nu. Det holder den dårlige samvittighed fra døren. - i sådan ca fem minutter. 

Den dårlige samvittighed
Hvorfor er det så svært med den der samvittighed. Jeg har hørt mange kvinder beskrive den grumme, grumsede følelse. Også i forbindelse med den, til tider manglende instant kærlighed vi regner med opstår til det nyfødte barn. 
Det er som om, at vi har sat et sæt rigide idealer op for, hvordan en ‘rigtig’ graviditet skal føles og hvordan en ‘rigtig’ efterfødselsoplevelse skal opleves. Ve den kvinde, der træder ved siden af og føler det ‘forkerte’
Jeg er på ingen måde tilhænger af, at man søber og pakker sig selv ind i et medlidenhedstæppe vævet af ynk. Men det er rent faktisk tilladt, at føle det, man føler og mærke det, man mærker. At stå ved sig selv, både når man mærker sin smerte eller sin lykke. Men det kræver et stort mod og tillid til omverden og ikke mindst selvkærlighed, så man rent faktisk er i stand til at mærke efter. Og tro på, at det er ok, at man har det, som man har det, og man ikke er mindre kvinde eller en dårligere mor af den grund.

Kvinde er kvinde bedst 
Her er det så vigtigt, at vi holder fast i at: Kvinde er kvinde bedst! At vi bakker hinanden op med kærlig, oprigtig omsorg og er ærlige selv, når tingene ikke helt spiller, som vi kunne ønske det. Man vil så utroligt gerne være evig stærk og overskudsagtig. Vi kender alle den der gravide type, der med tre børn efter sig i solnedgangen smiler og rækker armene mod himlen med nybagte chiaboller i den ene hånd og friskpresset juice i den anden. Det er ikke mig. Og måske er det heller ikke dig. Og det er ok. Derfor er det også så vigtigt for mig at skrive et hudløst og ærligt indlæg som dette. Helt uden ‘overskudsfilter’ og glorificerende tillægsord. Om en uge har jeg det sikkert anderledes. Og det er også ok.

Tilbage til virkeligheden 
Situationsbillede: Min datter sidder stille og roligt på sin højstol, stadig på cafeen og tegner blå kruseduller, mens hun sirligt sipper vand fra en flaske. Pludselig skifter den rolige, kreative zenstemning til kaos, lyn og torden. Med et kaster hun sig ned ad stolen og løber ud på toilettet, mens hun siger gryntelyde. Som finale spytter, hvæser og gylper hun i toilettet. Jeg bliver først forskrækket og chokeret, men bryder så fuldstændig sammen af grin, da det går op for mig, hvad der er på spil.. Min egen lille copycat. Jeg kan vist ikke skjule graviditeten meget længere, hvis min datter render rundt og imiterer opkastende kvinde i panisk løb mod toilettet allevegne. De er snu de små hoveder. 

The Glow
Jeg plejer at nyde mine faste helsebringende morgenritualer, der består af at drikke lunken citronvand med salt. Spise gurkemeje og hvidløg med peber, tage et hav af vitaminer og mineraler, probiotisk tilskud, hvedegræs plus det løse. Ritualet fortæller mit hoved og min krop, at dagen er i gang, når jeg står i mit lille hyggelaboratorium i køkkenet. Nu er jeg heldig, hvis jeg kan klemme et halvt glas vand ned i mavesækken. Mine graviditetstilskud står og griner hånligt af mig på hylden. Jeg forsøgte i oprør at sluge en af dem forleden. Den kom op igen, hurtigere end du kan nå at sige uuuulrik. Jeg undrer mig. Hvornår får jeg den berømte ‘GLOW’, som alle gravide taler om. Det tykke hår, den strålende hud og den ekstra energiske overskudsudstråling. Jeg vågner hver dag i fuld forventning om at møde Gweneth Paltrow, når jeg kigger ned ad mig selv, men må se skuffelsen i øjnene, når de trætte, posede øjne møder mig i spejlet. THE GLOW føles langt væk midt i fedtet hår, opkast og todolister uden flueben.

Gravid i sexede jagtsokker 
Det er weekend. René ligger i sengen. Kl. nærmer sig ni, og vi er helt flade. Jeg kigger på ham, og han får pludselig de der meget dybe smilerynker om øjnene og munden, som giver mig spaghettiben og sommerfugle allevegne. Han griner og peger: ‘Det der ville du nok ikke have taget på på vores første date’ 
Jeg kigger ned ad mig selv. Jeg er klædt i grønne, tykke jagtstrømper, der går til knæene (og ikke på den der sexede skolepige agtige måde). Min efterhånden runde mave titter ud under den alt for korte t-shirt som en anden havnearbejder og mit hår står uredt ud til alle sider. Det er både grimt, smukt og (lige nu) ekstremt ulækkert at være på denne rejse, som en graviditet er. 

Brok dig ikke over generne
Man strækkes og forbereder sig på at møde et lille nyt væsen. På at ens verdensbillede og identitet endnu engang skal rystes i sin grundvold. Det er jo intet under, at kroppens hormoner reagerer med at storme og rase. Inden jeg selv blev gravid, irriterede det mig grænseløst, at folk brokkede sig over deres graviditetsgener. Kunne de ikke forstå, hvor svært det var for os andre, der kæmpede en brav kamp for at blive gravide. Nu, hvor jeg lykkeligvis står på den anden side af hegnet med mine graviditetsbukser helt oppe om taljen, forstår jeg deres behov noget så godt. Det hjælper i den grad at få klap, nus og trøst af sine nærmeste og sine fjerneste. Det får man som bekendt kun, hvis man åbner munden og fortæller, hvordan man har det. 

Lad altid den gravide komme til
Så forhåbentlig uden at træde alle dem, der forsøger at blive gravide over tæerne, er her mit nødråb. Lad ALTID den gravide komme før dig selv i toiletkøen, i Føtexkøen, Ja i hvilken som helst kø. Lad ikke chancen gå forbi for at komplimentere hende for det arbejde, hun gør for vores klode. At bringe børn til verden er det vigtigste. Punktum. Lad den få al den omsorg, den kan trække. Og i partnere mænd eller kvinder. Sig ja med et smil, når hun for tiende gang ønsker den der helt specielle smoothie med blåbær, selvom man kun kan få den ude i Frederiksberg Centret. Og det regner. (Hint hint René)Det bliver ikke vildere nogensinde for kvindens krop eller psyke. Som tager af teten har man brug for al den kærlighed, anerkendelse og omsorg, der kan stables på benene. Jeg lover. Du får så rigeligt igen på den anden side. Altså om to år, når baby er stor nok til at klare sig selv i mere end 5 sekunder ;)


PS: I dag beklædte jeg fortovet på Vesterbo mellem Kyoto og BEVI BEVI med en stor ‘Green Mile’ fra Joe and the Juice. Frisk fra mavesækken. En, efter min krops mening, meget ildelugtende og højlydt fejebil kom forbi og provokerede kroppen. Jesus! Hvornår stopper denne dødskvalme?


PPS: Er du selv gravid eller har du en søster, veninde eller kollega, der kunne have skrevet ovenstående ‘jegrivermigihåretaffrustration’ linier. Frygt ikke. Næste indlæg kommer til at handle om alle de konkrete ting, du kan gøre for at komme graviditetsgenerne til livs. (Sådan da)

 

...Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram