Hvor blev den vinterdepression af...

I år sker det ikke

Hvert år søger jeg med lys og lygte efter METODEN til at overvinde min omklamrende og velvillige vinterdepression. Hvert eneste år tænker jeg, at i år skal det være løgn. Jeg tager kampen op. Overgiver mig ikke. Jeg står lige her. Funderet. Stærk. Ukuelig.   

November, november, november

Så kommer november. Trætheden ånder mig i nakken. Garfield med vaskebjørnsøjne møder mig i spejlet hver morgen. I december bliver der erklæret reel krig mellem mig og min krop, der nægter at stå ud af sengen. Mit humør er svingende i en nedadgående kurve. Jeg sover indeni, selv i vågen tilstand. Mine kæber er i et langt og kontinuerligt gab og min hjerne går på reptilmode. Tvangsmæssigt lister den sætningen “Gud, hvor er jeg dog skidetræt,” ind med max fem minutters intervaller.  

Med januar kommer ondskaben 

Vinterforbandelserne bliver mere skingre og i januar er apatien blevet vendt til rå desperation, ja faktisk had til vintervejrets grålige nuancer, regn og blæst. Januar gør noget ondt ved mig og er således en traditionsrig tid for trusler fra min side: 
“I år gør jeg det. Om det skal være alene. Jeg flytter til et varmt land, kan ikke klare det her sjap mere.” I den dur. 

Marts og forår

Februar går heldigvis hurtigere, fordi begge børn har fødselsdag og den er kort. I marts er det på papiret forår. April har jeg allerede været syg minimum to gange siden marts, fordi jeg tager det der med foråret meget bogstavligt og skifter hele vintergarderoben ud med sommersagerne. Med maj kommer foråret. Svinger mellem fest og glæde til angst for igen at miste det hele lige om lidt. Juni er som regel en lækker måned med sol og varme og angsten for at miste det hele er nu erstattet af solskinsstress. Hvis solen skinner, skal jeg være ude og nyde det, ikke noget med at ligge og dovne hjemme på sofaen.

Juliregnen

Juli regner det, og gerne på min fødselsdag. Bitterheden når nye højder over sommerens skuffende udbytte i solskinsdage. August tager revanche. Solen er tilbage. Jeg overbeviser mig selv om, at vinteren ikke kommer i år. September og skizofrenien sætter ind. Sommeren er slut. Regnen vælter ned. Der er stadig håb og varme solskinsdage. Indianersommer. Længe leve klimaforandringerne hvisker jeg virkelig lavt til mig selv. Oktober er en fest af farver. Måske er vinteren ikke så slem alligevel. Så kommer november. Årets længste måned. Vintertrætheden begynder sin stoledans med mig. Vi har været rundt om månederne nu. 

Byen om vinteren

Jeg har nægtet at forlade livet i byen af selv samme årsag. Rationalet har været, at det eneste jeg har at klamre mig til i den uendelige vinter, er: byens puls, caféliv og socialliv, der på en måde fortrænger mørket. Vinteren lukker ned for liv. Byen har altid åbent og holder livshjulet i gang. 

Landsbyen i byen

Så flyttede vi alligevel fra Vesterbro-lejligheden i juni måned. Årets mest optimistiske måned, hvor man får flest ja’er fra min side, og hvor alt i en helt måned kan lade sig gøre. Vi er ikke flyttet til bøhlandet, mere bare til byens ende. Eller altså Frederikssundsvej, lige inden det bliver Herlev, motorvej Ring 3 og landligt. Vi bor i den absolutte udkant af byen i en landsby af en haveforening. 

Hey, hvor er min depression?

Lige nu taler vi midt februar, vi har boet her i otte måneder. Guess what. Jeg har ikke været ramt af vinterdepression eller træthed i år. Jeg er stærkt overtroisk og har ventet med at skrive det her indlæg til så langt inde i februar, at jeg ikke kan nå at blive ramt af hybris og overmod. Herfra hvor jeg bor, tager det minimum 35 minutters hårdt slid på cyklen for at komme ind til Vesterbro eller City. Selvom cafébesøg og shoppingture er reduceret til et minimum, og det samme er min overdrevne sociale omgang med andre, har jeg ikke været det mindste depressiv. Jeg har faktisk ikke engang tænkt så meget over, at det er mørkt. Orker ligesom ikke at brokke mig over vejret i år. I stedet har jeg gearet helt ned i udestuen, som er badet i lys med de store vinduer vendt mod haven. Jeg konstaterer, at ikke alle fugle flyver sydpå om vinteren, og haven er et livligt postyr af fuglekvidder og slåskampe mellem krager, skader og et par stærkt overvægtige skovduer. Træerne sover. Der er lukket ned, og jeg følger rytmen uden træthed, sorg og smerte. Om vinteren er energiniveauet bare sat ned fra naturens side. Det er ok. Jeg ved godt, det lyder irriterende frelst, men jeg er gået hen og blevet et mere optimistisk væsen.

Vinterdepressiv journalist i Tromsø 

Sidste år, da min vinterdesperation var på sit absolutte højdepunkt, solgte jeg en artikelidé til ALT for damerne. Jeg rejse til Tromsø i Nordnorge, fordi byen ikke får lys i vintermånederne og undersøgte, hvordan de brave nordmænd klarer vintertrætheden i tre måneder uden lys. I fire dage ledte jeg efter depressive nordmænd og blev i stedet mødt med en total accept, nærmest provokerende glæde ved mørket. “Vi har jo fjeldene, nordlyset, naturen, snescooterturene, ski” og i det hele taget en megafest om vinteren, var budskabet.

Flytter til Norge

Jeg rejste endnu mere nedslået og vintertræt hjem fra den tur. En af pointerne var, at når man lever med natur omkring sig, følger man dens cyklus. Noget man nærmest er afskåret fra i storbyen, hvor man mest af alt mærker tabet af sommeren, glæden og lyset. Jeg var misundelig og ville i en kort overgang kun høre tale om at flytte til Nordnorge.

Det endte bare med et hus ved byens ende i Brønshøj, omgivet af masser træer, kælkebakker og mosen. Mere skulle der heldigvis ikke til. 

Tre gode råd til at overkomme den forbandede vintertræthed: 

1. Køb en god lysterapilampe og brug den om morgenen for at regulere kroppens døgnrytme. De virker uden bivirkninger.

2. Sørg for at få nok med søvn. I mørket vil kroppen naturligt søge i seng mellem 15-25 minutter senere hver aften, end om sommeren. Så hold øje med sengetiden.

3. Sørg for at lave sjove aktiviteter, som kun er mulige om vinteren. Gerne udendørs. Stå på skøjter, bliv vinterbader, kælk eller forkæl dig selv med at tage et varmt karbad med en kop epsonsalt i, så din krop bliver varm og afslappet. 

      

...Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram  

  

Embed Block
Add an embed URL or code. Learn more
HverdagNilo Rosa ZandComment