100 dage - 100 tanker

Til alle jer (kommende) mødre. Hvis I har haft 'babyworries' kan I spejle jer her!

I dagens anledning har jeg skrevet 100 tanker ned, jeg har haft, siden vi blev gravide. Min mand René har bidraget med én.

 

100 dage

Virkelig! Kun 100 dage til fødsel og baby kick off. Jeg kan næsten ikke tro kalenderen. 100 morgener, aftener og nætter før baby 2 eksploderer vores verden i tusinde dejlige stykker og daler ned til os som konfettifnug ligeså vanvittigt og ubeskriveligt som med Vilda My for tre år siden.

Det er gået så hæsblæsende olympiadestærk med denne graviditet, at jeg nærmest føler, at jeg halser bagefter både gravidmave og indkøbslister.

100 dage virker både milevidt herfra, når jeg med boblende tanker dvæler ved, hvor lækkert det bliver at indsnuse nybagt babyhud og så nervepirrende tæt på, når jeg skeler til vores ‘must have babyliste’ der er fuldstændig blottet for flueben.

 

BABY WORRIES

Der følger uforudsigeligt mange tanker og bekymringer med, både af den lyserøde og af den sorte slags, når baby melder sin ankomst.

I dagens festlige anledning har jeg nedskrevet 100 (bekymrede) tanker jeg har haft siden de to famøse lyserøde streger tonede frem på plastikpinden den efterårsdag i oktober.

Nok mest tanker af den sort/grå/lysegrå slags, fordi dem er der bare rigtig mange af for de fleste mothers to be. Vi bliver lidt småneurotiske (blame it on the hormones) og bekymrer os om små og store babyting.

Hvis ikke en mor skulle gøre det. Hvem skulle så?

 

Here it goes:

What?

Hvad?

Kan man med tankens kraft ønsketænke to pink streger frem på en plastikpind?

Nej det kan man ikke.

Det kan ikke være rigtigt.

Kan det være noget jeg har spist?

Så heldige har vi ikke have lov til at være.

Jeg ryster.

Jeg er det lykkeligste menneske i verden.

Jeg er det mest angste menneske i verden.

Kan det virkelig passe at jeg har kvalme allerede?

Jeg tuder.

Jeg må fortælle René om baby.

Jeg danser.

Nej vent det skal være et zenmoment.

Find på noget kreativtuforglemmeligtromantiskogstorladent.

Nu!

Shit vi skal være forældre igen.

Kan vi overhovedet det?

Må vi overhovedet det?

Hvornår kommer de voksne og tager over?

Bare nu baby har det godt og har alle ti tæer og fingre.

Pyh ha jeg har alt babytøj fra Vilda My.

...Nååå nej hun var en efterårsbaby og lillesøster bliver sommerbaby.

Pis!

Godt Vilda My er så gammel som hun er, og sover igennem.

Eller...Hun står jo op kl 04.30, og baby skal ammes natten igennem.

Hvornår skal jeg sove?

Åååh ja amning. Gad vide om jeg bliver en mælkefontæne, der kan brødføde en halv landsby.

Jeg krydser fingre.

Aaav sprækkede brystvorter!

Tænk positivt.

Træk vejret.

...Hvad med fødslen

Jeg vil føde hjemme.

Kan jeg huske noget fra sidste fødselsforberedelse?

Ocean breathing!

Mon det gør ligeså ondt at føde med barn nummer to

Ja, det gør det nok.

Gjorde det ondt sidst? Ja forbandet ondt.

Skal jeg se efter om alt har det godt dernede?

...Nej vel.

Jeg håber, at jeg kan føde i vand.

Flyde rundt som en havfrue og få en orgasmisk fødsel, som hende, jeg så på youtube. Shit det så jo nærmest lækkert ud.

Og i øvrigt...Hvad med blodet bagefter?

Kommer lejligheden til at ligne en scene fra True Blood?

Og hvordan tømmer man et badekar fyldt med fødsel?

Hvem skal egentlig med til fødslen. Min mor, min søster, mine veninder, mine venner?

Ej vores stue er lille og min mor besvimer, når hun ser blod.

Hvis jeg føder en pige, bliver vi tre damer mod en mand.

Mon René kan håndtere al den feminine energi?

Og alle de tissekoner der skal tørres.

For ikke at tale om to teenagepiger.

Er det egentlig stadig kotume at brudens familie betaler brylluppet?

Orv scanningen viste en pige.

Pyh ha en pige. Det har vi prøvet før.

Men hør. Vi kan ikke blive boende på Vesterbro.

Vores lejlighed er for lille.

Kan vi flytte til Klitmøller og leve som blomsterbørn og avle egne grøntsager?

Hmm hvad med caféaftaler og Værnedamsvej?

Og navn til baby?

Kan vi genbruge et af de kasserede navne vi havde på listen til Vilda My

Coco?

Nåå nej. Det var det søster og hendes venner fik meldt ned, da de kaldte det et strippernavn.

Måske det rent faktisk skal være noget folk kan udtale denne gang.

Nej vel?

Hvordan er det nu?

Må man spise sushi?. Jeg har lyst til sushi. Jeg har lyst til de der små sorte korn, der er ovenpå sushi. Jeg har lyst til wasabi. Ren wasabi.

Jeg har lyst til alting!

Jeg har lyst til ingenting!

Jeg har lyst til en bolle. En til hver mand: En til mig, en til baby og en til Vilda My (som jo engang har ligget i min mave ;))

Hvor forsvandt mine fødder hen?

Hvor forsvandt min tissekone hen?

Jeg eksploderer, hvis min mave fortsætter med at vokse så hurtigt.

Væltede jeg virkelig lige den kop med numsen.

Slip den varme chokolade med flødeskum. Du bliver gigantisk.

Nu! Slip den Nu nu!

‘Undskyld tjener. Må jeg bestille en dobbelt burger med ekstra fyld, ovnbagte fritter og et mayobjerg til min kakao?’

Shit appelsinhuden på lårene har taget sine venner med.

Hvordan kan det lade sig gøre at vokse ud af sit gravidtøj så langt fra fødslen

Jeg troede det var meningen at vægten skulle følge den der kurve inde fra gravid appen.

Er det der et strækmærke eller bare en elastik, der har strammet.

Mærket bliver siddende.

Pis os’

Åh nej. Hvad hvis nu baby får mit overbid og Renés skaldede hoved?

Prins Ingolf reinkarneret.

Hvad nu hvis Vilda My hader lillesøster?

Hvad nu, hvis hun klipper hendes hår og gemmer hende under sofaen?

Hun bliver rasende, når hun opdager at hun skal dele sit håndværkerlegetøj.

Mon René og jeg stadig vil være madly in love med lort under neglene og to damer, der skriger af raseri?

Mon han stadig vil snave mig i gulvet med sorte rander under øjnene og mælk og gylp på trøjen.

Igen.

Gud hvor bliver jeg træt.

Jeg må have sukker

...Nååå nej jeg spiser ikke sukker.

Mon de der Piratos min veninde glemte i går, kan gå for at være Raw, hvis jeg lukker øjnene?

Undskyld baby. Der kommer lakrids ned til dig om to.

Og pis. Glemte jeg ikke at spise mit jerntilskud i går?

Hvordan mon det er at rejse med to børn alene?

Jeg kan da sagtens klare to børn på et DSB toilet.

Kan jeg ikke?

Hvad hvis den ene skvatter i den andens tis?

Og den anden knalder hovedet ind i den fedtede vask?.

Mens jeg står i lorteble til halsen.

Shit!

Bare kom an, du skønne lille, lækre babypige.

Vi er klar til dig!

Næsten...


 

Renés tanker om babys ankomst:

Fedt vi skal have et barn mere. High five!

 

 

...Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram