Sådan bor vi: Houzz Tour på Vesterbro

Det er superintimt at vise indersiden af sine fire vægge frem. Ikke desto mindre fik jeg besøg af den dygtige fotograf Camilla Stephan, så hun kunne vende vrangen ud på vores lille lejlighed. Det er der kommet nogle (hvis jeg selv skal sige det) meget fine og godt beskrivende billeder ud af.

Freelancejournalist Benedikte Lundberg har skrevet ordene.

Artiklen er udgivet på platformen Houzz, som jeg kan anbefale på det varmeste. Det er et kaninhul af boliginspiration, hvor du kan fare vild mellem lækre børneværelser, træhytter og smooth storbylejligheder. 

For os var det en virkelig god oplevelse at blive portrætteret. Vi har jo en drøm om at flytte ud af byen, så nu har vi nogle smukke billedgjorte minder fra vores tid på Vesterbro.

Desuden er det altid interessant at reflektere over, hvorfor man indretter sig som man gør og omgiver sig med de ting, man har samlet sammen gennem tiden.

 

Uddrag:

Kathrine betegner den overordnede stil i lejligheden som et sted med materialiserede minder. “Det er objekter, der bærer på minder, vi har haft sammen som familie, hver for sig eller på rejser vi har været på.”
Der er derfor masser af nostalgi forbundet med de forskellige elementer i boligen. “Vores hjem skal gøre os glade og minde os om alt det dejlige, vi har sammen,” siger Kathrine Bach. Arne Jacobsens Grand Prix-stol er et eksempel på den nostalgi, der er vigtig for Kathrine.
“Stolene har jeg fået af mine forældres gamle venner, der fandt dem. De har været igennem en hel cyklus af folk, jeg kender, og det synes jeg, er vildt hyggeligt at tænke på,” siger Kathrine. De hængende, farvestrålende skulpturer af Isabel Berglund er en gave fra en ven. “Vi har mange værker fra vores venner - både fotokunst og skulpturer. Det er skønt at kunne bringe sine venner ind i indretningen og sende tanker til dem og få inspiration af dem,”

Følg linket for at se hele artiklen her: Vesterbro-hybel blander Kødbyen med naturen

...Kys fra SØSTER og tak fordi du læste med. 

Vil du se mere til SØSTER? - Du kan følge bloggen på Facebook og Instagram